Syntaktisk innebörd

Hvilke led er der inom en syntaktisk analyse?

  • Udsagnsled - verballed. Udsagnsleddet er et udsagnsord.
  • Grundled - subjekt.
  • Omsagnsled til grundled - subjektsprædikativ.
  • Genstandsled - direkte objekt.
  • Omsagnsled til genstandsled - objektsprædikativ.
  • Hensynsled - indirekte objekt.
  • Bindeled - konjunktion.
  • Biled - adverbialled.

Hvilke to led skal der være inom en sætning?

subjekt (grundled). Verballed (udsagnsled). detta led inom en sætning der fortæller at der sker noget eller gøres noget alternativt fortæller noget om subjektet. Objekt (genstandsled).

Hvilke led er der inom sætninger?

En sætning kan nemlig bestå af mange led udover udsagnsled og grundled, bl. a. genstandsled og hensynsled.

Hvilke led i ett sætning står i nominativ?

Nominativ bruges, når et sætningsled står liksom subjekt (grundled) eller subjektsprædikat (omsagnsled til grundled). Akkusativ bruges, når et sætningsled står liksom direkte objekt (genstandsled) alternativt objektsprædikat (omsagnsled til genstandsled).

Hvilke sætningsled er der?

Subjekt (grundled) Drengen spiser Den lyshårede pige er højest. Direkte objekt (genstandsled) Drengen spiser bollen Jeg hader stankelben med vinger. Indirekte objekt (hensynsled) Hu

  • syntaktisk innebörd

    • Syntaks er den del af grammatikken, der beskæftiger sig med, hvordan ord kombineres for at danne syntagmer og sætninger.

    Faktaboks

    Etymologi
    Ordet syntaks kommer af græsk syntaxis, af syn- og taxis 'ordning'

    I formel logik og informatik er syntaks læren om formelt lovlige udtryk inden for et givet sprog og således det samlede regelsæt for, hvordan velformede, korrekte udtryk kan dannes uanset deres betydning.

    Syntaks i sprogvidenskaben

    I moderne sprogvidenskab opfattes syntaks ofte på en måde, der er inspireret af den formelle logik, jf. generativ grammatik. I denne sammenhæng bygger de syntaktiske regler oftest på konstituentbegrebet, dvs. at det angives for hver størrelse, af hvilke konstituenter den kan være sammensat, og i hvilken rækkefølge konstituenterne skal komme. En sætning kan efter denne opfattelse i sin simpleste form beskrives som en sammensætning af et substantivsyntagme, fx den lille dreng, og et verbalsyntagme, fx spiste isen. Imidlertid anses konstituentbegrebet gerne for utilstrækkeligt, idet sproglige udtryk kan være opbygget så varieret, at det er umuligt at definere dem tilstrækkelig præcist blot ved at afdække, hvilke byg

    Syntaks er de reglene som styrer hvordan setninger og fraser kan bygges opp i et språk. Syntaksen bestemmer for eksempel hvilken ordstilling vi har i setninger og hvilken form et ord kan ha når det opptrer i relasjon til andre ord.

    Faktaboks

    Uttale
    syntˈaks

    Også kjent som

    ordføyningslære eller setningslære

    Leddstilling

    I setninger styrer syntaksen rekkefølgen av setningsleddene. I norsk har vi en syntaktisk regel som sier at det finitteverbet alltid må komme på andre plass i setninger. Syntaksen bestemmer at setningene Trygve1 holdt2 tale3 i går4og I går1 holdt2 Trygve3 tale4 begge er grammatiske, altså mulige, på standard norsk, mens *I går1 Trygve2 holdt3 tale4 ikke er det. Som vi ser er det finitte verbet holdt på andreplass i de to første setningene, men på tredje plass i det siste.

    I engelsk finnes ingen slik syntaktisk regel, så en setning med verbet på tredje plass er ugrammatisk på norsk, men ikke på engelsk: Yesterday1 Trygve2 gave3 a speech4. I engelsk ville den norske ordstillingen med rekkefølgen adverbial-finitt verb (I går-holdt) være fremmed, som i *Yesterday1 gave2 Trygve3 a